Vi ved jo godt, at det er f.eks. er bedre at inddrage børnene i madlavningen end at lade dem sidde foran skærmen i ulvetimen. Sådan en lille 5-årig iklædt børneforklæde, der står på en skammel og hjælper til, er simpelthen så sød! Det er bare langt fra en god ide, hvis både mor og søn har ADHD. Langt fra. For neuro-divergente børn er ofte så udmattede, når de kommer hjem fra børnehave eller skole, at der ikke er ét gram eksekutiv funktion tilbage. Det bliver kaotisk og stressende, og der er med garanti nogen, der ender med at råbe af hinanden. Så ja, her er Gurli Gris på youtube eller et slag Fornite så absolut at foretrække. Med god samvittighed. 

Gaming

Det er heller ikke nemt at være forælder til et gamer-barn, når man læser Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For børn med autisme kan online gaming være en altoverskyggende særinteresse, som udløser hyperfokus med rigtig mange timers skærmtid. Det ligger nærmest i autismens natur at elske denne firkantede, forudsigelige og logiske verden. Sådan må det være. Gaming og den passive evigheds-scrolling på Tik-Tok, kan også være ADHD-børnenes store udfordring. Derfor er der nogle forældre, som vælger at være ganske restriktive med visse skærm-aktiviteter. For børn med ADHD er simpelthen mere modtagelige for at blive fastholdt foran skærmen, fordi indholdet er så tilpas stimulerende og underholdende; de elsker belønninger, point, sejrsdanse, ding-lyde og diamanter, de har en elendig tidsfornemmelse og de har svært ved at skifte fra én aktivitet til en anden. Så de kan godt have brug for konkret hjælp til at lægge mobilen væk, slukke computeren og skifte aktivitet. Af en tålmodig voksen, som kan rumme et frustreret barns vrede. 

Neurodivergente familier bør efter min bedste overbevisning glemme det arbitrære begreb "skærmtid", gøre hvad der fungerer bedst og fokusere på at støtte deres børn i den selv-regulering, der er så svær; det at kunne mærke, hvor længe man har siddet, om man er sulten, tørstig, træt i øjnene eller trænger til noget frisk luft.

Det er det muliges kunst - og det er godt nok.

Neurodivergente børn med f.eks. ADHD eller autisme, vil ofte være stærkt tiltrukket af de elektroniske devices visuelle interface, struktur og forudsigelighed. Det giver både særlige fordele og særlige udfordringer.

Denne kommentar er derfor en håndsrækning til neurodivergente familier med en opfordring om, at I først og fremmest indretter jer efter jeres families særlige behov, når det kommer til skærmbrug.

Et fagligt skøn

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes nogen evidens for, at x antal timer med mobil, ipad, computer eller tv er godt eller skidt for vores børn og unge. Så når Sundhedstyrelsen eller WHO går ud og anbefaler et bestemt timeantal, er det udelukkende baseret på et fagligt skøn og sund fornuft. Det er altså ikke noget man skal eller bør følge; det er en støtte til forældre som er i tvivl. Der er intet der tyder på, at skærmbrug i sig selv er farligt eller skadeligt – det er følgevirkningerne, som kan give problemer. Størstedelen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger handler derfor også om at være opmærksom på, at skærmforbruget ikke bliver så omfattende, at ens børn bliver for stillesiddende og stivnakkede, går glip af leg, hygge og samvær med venner og familie, eller får forstyrret deres søvn.

En visuel revolution

Elektroniske devices har på mange måder været revolutionerende for børn med neurodivergens. Med en interaktiv, visuel interface på ipad'en, kan skemaer, time timer, social stories, piktogrammer og lignende redskaber, støtte barnet på en appellerende og intuitiv måde. Man kan forberede sig forud for et besøg eller rejse, ved at se videor eller billeder online. Man kan fordybe sig i sine særinteresser, finde niche-fælleskaber og få ægte online venner. Man kan følge sit eget læringsspor - som børn med autisme ofte nyder, fordi de selv kan styre tempoet og abstraktionsniveauet. Det gælder også for nogle børn med ADHD, at de trives rigtig godt med at “følge dopamin-vejen” og fordybe sig i selvvalgte emner, de brænder for. Der er således et stort potentiale i den selvadministrerede digitale læringsvej, som mange neurodivergente børn forfølger på youtube i fritiden. Skærmene er altså ikke kun til underholdning og tidsfordriv, men et vigtigt redskab, der kan støtte de eksekutive funktioner og anvendes til såvel kommunikation og læring som socialt samspil.

Endelig er der glæden ved at kunne gå ind i sin egen verden med ipad’en eller mobilen, og holde pause fra støjende og menneskefyldte omgivelser. Det er ganske enkelt stress-regulerende for neurodivergente børn og et helt nødvendigt redskab i mange familier.

Ipad eller kaos

Men der er også særlige udfordringer ved brugen af digitale devices i neurodivergente familier. For det første, er der stor sandsynlighed for, at der også er mindst én neurodivergent forælder i familien – erkendt eller uerkendt - som har sine egne udfordringer. Så når ulvetime, praktiske gøremål, skærmtidsregler og søskende i forskellige aldre, skal forenes, foregår det sjældent efter bogen - eller Sundhedsstyrelsens anbefalinger! 

AF PSYKOLOG SINE BUSCH JOHANSEN

25. JUNI 2024